Det rette match?

Om du er den rette kandidat til jobbet – eller om jobbet er det rette for dig – afhænger helt naturligt af flere forskellige faktorer. Din alder er ikke én af dem; du kan være nyuddannet eller have mange års erfaring.

Det, der skaffer dig jobbet, er:

Dine faglige kvalifikationer
Uanset på hvilket niveau du søger job, skal du naturligvis besidde de faglige kvalifikationer, som virksomheden efterspørger. Der vil typisk være opstillet nogle forventninger til din uddannelse, din erfaring og dine resultater. Selv om de i sagens natur er vigtige, bliver du ikke ansat på baggrund af dine faglige kvalifikationer alene.

Din personlighed
Du har måske ikke papir på din personlighed på samme måde som din faglighed. Men din personlighed spiller også en afgørende rolle i forhold til din rekruttering. Du skal kunne indgå i de eksisterende relationer i virksomheden, som du bliver en del af. Det handler ikke om, at du skal sættes i en firkantet kasse, men om at du som kandidat har den personlighed, som skal til for at udfylde den funktion, du bliver ansat i.

Dit match med virksomhedens kultur
En succesfuld rekruttering har altid langsigtede samarbejdsrelationer som mål. Det opnår WolterJohannsen ved at have fokus på virksomhedens kultur og klima. Dette kan virke som uhåndgribelige størrelser, men din rekrutteringskonsulent hos WolterJohannsen har stor erfaring med at matche kandidater op imod kulturen i en virksomhed. Og resultatet er, at du ender i en virksomhed, hvor du passer ind og hurtigt vil føle dig godt tilpas.

Skal vi tage en uforpligtende snak om din karriere og aktuelle jobmuligheder?